En spændingsserie om økonomisk kriminalitet, miljøkriminalitet og social kriminalitet omfatter bøgerne KRYPTOMAN, HYDROMAN og SOCIOMAN.
De er skrevet sammen med en medforfatter under pseudonymet Lutak Laren ud fra ønsket om at holde fokus på historierne fremfor forfatterne.
Hovedpersonerne i Kryptoman og videre i de to næste bøger er Noah Nellemann, som studerer kryptologi på DTU og arbejder som efterforsker hos PET. En anden central karakter er dansk-palæstinenseren Zara Bhutani, der som højtprofileret lobbyist spiller en central rolle i et kæmpestort indkøb af bombefly til det danske militær; hun er også veninde med Noahs mor.
Serbiske Jasna er Noahs kollega hos PET og ligesom Zara kærestepotentiale for Noah. Alle tre bliver sammen med en række andre karakterer involveret i en mystisk global terrorkampagne, der er under opsejling og flettet sammen med økonomisk kriminalitet i stor skala.
Hydroman handler om betydningen af vand, og om hvordan miljøekstremisme, økonomisk grådighed og jagten på evigt liv udgør en eksplosiv trussel mod menneskeheden.
I Socioman er hovedtemaet en nådesløs og brutal krig mellem generationer, der udspringer fra en person med tæt forbindelse til trilogiens hovedperson, Noah, og som udvikler sig til en omfattende europæisk oprørsbevægelse, hvor personer over 40 år bliver jaget vildt - af deres egne børn. De samler sig og gejler hinanden op under mottoet: ”max 40”. Bogserien er også på vej i en engelsk version til det internationale marked.
Du kan købe de tre romaner i papirformat hos en række Bog & Ide-butikker, på saxo og på dette link, hvor en papirbog koster 150 kr. og en elektronisk bog blot 50 kr. Og så får du endda rabat, når du køber alle tre.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes