Hvis du kunne tænke dig, at dine efterkommere skal have mulighed for at få et troværdigt billede af dig, når du ikke er her mere – eller måske endda mens du stadig er her – kan du sørge for, at der eksisterer tekster om dig som supplement til fotografier, familietræet i slægtsforsknings-programmet og de mere eller mindre interessante opdateringer på sociale medier, som du selv og andre har drysset ud over internettet i tidens løb.
Det er nemlig ret almindeligt, at vi kun kender vores familie en enkelt eller to generationer tilbage. Så hvis du ønsker, at dine efterkommere skal kende til mere end din fødselsdato, dødsdag og navnene på dine børn, kan løsningen være at forfatte en eller flere tekster, der beskriver dig, dit liv og din samtid – krydret med dine refleksioner og formuleret på en passende måde, som du selv står inde for.
Kontakt Lars Ludvi på ll@nystedord.dk for at aftale nærmere.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes